Første uge som mor til 3 + 15% rabat til jer – se her i blogindlægget

20986357_10155751501401907_1059018363_n

Hej alle

Nu er det ved at være lidt tid siden jeg sidste har lavet indlæg, så her får i lige en lille opdate fra mig + 15% rabat ved køb at en babynest ved www.mamamilla.dk

Den første uge som mor til 3 er nu gået, mindstemanden er en uge gammel i dag – og hold da op hvor tiden flyver afsted!

Jeg nyder hver dag og hver minut med mine 3 børn – det er så fantastisk at se på at Mads og Julie bare er så gode storesøskende for Mattheus

Jeg selv er så småt ved at komme ovenpå igen efter fødslen, og har fået meget mere overskud til hjemmet også, så i dag – står den på den helt store rengørring

Jeg havde lidt frygtet at det hele ville blive hårdt her efter jeg havde født, men ved i hvad? Det er det slet ikke – sjovt nok! Mattheus er simpelthen så nem en baby, og har allerede fået en nogenlunde rytme med søvn og spisen, så hvad mere kan man forlange, når de 2 store også er så gode til at hjælpe til?

Ærligt, så tror jeg det har været godt, for os allesammen at det har taget så lang tid om at vi fik ham – selvom det har været nogle lange/hårde år, så kan jeg nu sidde tilbage og smile over at vi herhjemme har 2 skolebørn, som er så forståelig og hjælpsom, og en lille baby – som kommer til at vokse op med omsorgsfulde, dejlige, gode og fantastiske storesøskende som kan lære ham en masse

Alt i alt, er jeg en MEGET Lykkelig mor!

 

20938052_10155751501511907_1940242041_n

20916857_10155751501196907_1464527699_n

 

Du kan nu få 15% rabat ved køb af en babynest på www.mamamilla.dk indtil fredag d. 25 august med koden: “LouiseBrylle” og du får (hold fast) ovenikøbet en gratis sengerandslange med ved køb for over 500kr indtil søndag  – så skynd jer at slå til nu

I må alle have en fantastisk weekend

Xoxo Brylle

Følelsen af at være en dårlig mor, lige PT!

11836639_1480045428955821_562615083848787181_n

 

I søndags havde jeg en dejlig dag, ikke så mange smerter og det var bare ren søndagshygge – både med biograf sammen med Jesper og børnene, og ud og spise med en veninde om aftenen.

Men igår!

Igår var en af de dage hvor man bare føler at man intet kan. Jeg er 37 uger henne i dag – og føler mig så højgravid som jeg overhovedet kan være efterhånden. Det gør ondt, kraftige plukveer og er lettere irritabel

Jeg måtte krybe til korset og indrømme at jeg ikke kunne overskue tingene igår, så børnene tog en overnatning hos svigerforældrene imens Jesper var på arbejde.

Øv hvor jeg bare føler mig som en dårlig mor PT!  – Jeg ville ønske at jeg kunne være super mor, men jeg må blankt erkende at det bliver svære og svære jo tættere på terminen jeg kommer!

Lige nu ville jeg ønske at vandet gik eller at der kom veer så jeg kunne få graviditeten overstået – ikke mindste på grund af smerterne, men også for de store børns skyld.

På den anden side, prøver jeg virkelig ihærdigt at nyde graviditeten, fordi det netop er sidste gang jeg kommer til at opleve det – så jeg sidder med fuldstændig blandede følelser.

Tror det er meget godt at Jesper har sørget for at jeg fik en dag, hvor jeg kun skulle tænke på at pleje mig selv – han er simpelthen så fantastisk i den situation!

Nåh men det er jo så, sådan tingene står til lige PT – jeg er højgravid, føler mig som en dårlig mor, kan intet overskue og vil ønske de næste 3 uger går stærkt – det er vel okay at føle sådan engang i mellem – man forfanden det er svært at indrømme!

Men i dag, skal nok blive en god dag – vi skal nemlig til scanning, ind for at se mindstemanden – og ikke mindst for at se hvordan han ligger. Så nu er dagen endelig kommet, hvor vi kan få en afklaring på om jeg skal igennem et vendingsforsøg eller om han bare ligger som han skal – så jeg er faktisk lidt nervøs, men samtidig – så glæder jeg mig bare så meget til at se ham igen!  Ikke mindst så glæder jeg mig til børnene bliver hentet senere i dag, hvor de skal have en masse kys og krammer

Xoxo Brylle

Resultatet af jordemorbesøget i dag – hvordan ligger han i maven?


Hej alle 👋🏼

Jeg var i dag til jordemor, da jeg jo for små 14 dage siden fik at vide at Mattheus altså ligger med numsen nedad – hvilket jo gav mig så ufattelige mange bekymringer i forhold til hvad der så skulle ske videre frem.

Jeg kommer så til jordemor og får lagt mig ned, hun undersøger flere gange hvordan han ligger. Hun var næsten sikker på at han nu havde vendt sig og lagt sig klar, men fordi at jeg mærker spark eller møven mest nede ved underlivet, var hun alligevel ikke 100% sikker på det.

Så derfor bliver planen nu at jeg skal ind til en scanning her inden for kort tid (henvisningen er sendt i dag) for at være 100% sikre på om han har lagt sig som han skal.

Ulempen er nu, at jeg stadig har lidt bekymringer omkring, om han nu ikke har vendt sig, men fordelen er at vi får lov til at se vores lille dreng igen, og efter scanningen kan af/bekræfte den måde han ligger på – så det bliver spændende 💙

Jeg skal dog, hvis nu vandet går ligge mig ned og ringe 112, fordi vi jo netop ikke er 100% sikre, så nu må vi bare se tiden an.

Jeg fik også lige et skøn på hvad hun tror han vejer nu, og det bliver en god basse, for hun skønnede ham til omkring 3 kg allerede 😅 Så der kommer nok en lille tyk dreng, hvis jeg går helt til terminen eller efter 💙

Det var lige opdate, til dem der var nysgerrige på det hele 👏🏻

 

Xoxo Brylle ❤️

Vi har faste familieaftner, læs om det her.

Hverdagen kan godt gå hen og blive præget af for meget fjernsyn og andet, så da vi flyttede valgte vi at indfører familieaftner – for hvad er bedre end hygge og et slag ludo, med dem man elsker?

Hver mandag (Mads’ dag) og onsdag (Julies dag) er familieaftner hos os.

Det vil sige; Vi handler jo kun (så vidt muligt) en gang i ugen, og det er søndag, hvor vi alle aftaler hvad der skal på menuen i løbet af ugen også bliver der handlet ind til det. Mads må vælge hvad han vil lave af aftensmad om mandagen, og dette skulle gerne være en ret til 2 dage, i denne uge fik vi F.eks. Tomatsuppe i 2 dage.

Vores familieaften gå ud på; Mads laver det aftensmad han har valgt om mandagen, dækker på bordet, stiller på bordet, tager af bordet efter spisen og stiller i opvaskemaskinen samt går ud med skraldespanden. Når det så er gjort og vi har hygget og snakket omkring den gode mad, så plejer jeg lige at få et kop kaffe, hvor børnene kan se en lille halv times tegnefilm.

Derefter er der hygge… Vi sidder os til bords og spiller et brætspil allesammen, der vil altid være lidt hygge til i form af kage, frugt, nødder eller andet de lige har valgt der skal være til – også spiller vi en halv time – 3 kvarters tid – og det er simpelthen så hyggeligt.

Ingen tegnefilm, PlayStation, iPad, telefoner eller andet, det er bare at nyde hinanden, snakke og være sammen!

Jeg tror simpelthen ikke vi har valgt noget der var bedre, end familieaftnerne!

I går var det onsdag og det vil sige, det var Julies dag til at lave aftensmad og på en måde være i fokus. Her var retten hjemmelavet pizza, så det skulle hun selvfølgelig stå og lave  – det er så dejligt at se at de er så stolte over deres mad, også hjælper det også dem senere hen til at blive selvstændig i et køkken

Vi ELSKER de her familieaftner! Og det vil uden tvivl også fortsætte, da jeg syntes det er super vigtigt at være sammen, også selvom man har travle hverdage!

(I får lige lidt billeder fra igår hvor Julie stod for familieaftenen)

19858561_10155607709136907_243699394_n

19758191_10155607710696907_442091594_n

19873847_10155607709356907_338330618_n

19883492_10155607711931907_1110048115_n

19866287_10155607713066907_1908389435_n

19849051_10155607713416907_230574680_n

19873919_10155607713716907_474053087_n

(Også er det tid til at spille)

19858666_10155607714031907_1960704438_n

19849213_10155607714511907_1620046341_n

Selvom det i nogens hverdag, kan være svært at finde tiden til det, så er det bare så super vigtigt at man sætter sig ned som familie og snakker sammen og er sammen. Hos os kommer børnene selvfølgelig en halv time senere i seng de dage vi har familieaften, men så har vi også brugt aftenen på hinanden og hinandens selskab, også kan børnene og os voksne gå i seng med et smil på læben <3

Xoxo Brylle

Børn og mobil – hvornår er det okay at de får en?

Mads har i længe plaget om at få en mobil, og jeg har trukket den så længe som muligt, da jeg syntes han kun er et lille barn endnu.

Men hvornår er tiden egentlig inde til at de får en? Er der et rigtig eller forkert svar på det?

Nu starter Mads jo i 1 klasse efter sommerferien, og jeg ved jeg burde lade ham være mere selvstændig – men hold nu op det er svært at give slip på de punkter!

Dog syntes jeg, nu skulle det være nu! – jeg bliver nød til at hive mig selv lidt i nakkehårene og lade ham være den store dreng han faktisk efterhånden er

Så… i dag fik han sin første rigtige mobil som han både kan ringe og skrive fra – men det tager mig nok lidt tid og vende mig til. Jeg kan selvfølgelig godt se fordelene ved det, altså når de er hos deres far, at jeg så kan ringe direkte til Mads for at høre hvad de laver, eller hvis han er på legeaftaler, at jeg så kan få fat på ham.

Men hvor dælen blev min lille dreng pludselig af? Han kan jo både sende SMS og ringe!

img_4294

Hvad tænker i? Er der et rigtigt tidspunkt på hvornår man tillader sine børn sådanne mobiler? Eller har i taget den på fornemmelsen, og købt når i følte de/i havde behovet for en?

Xoxo Brylle

Årh nej, hvad nu hvis?

19511066_10155577282366907_3940852594366450538_n

 

I dag var jeg til jordemor 34+1, og som nogen kunne læse på min Instagram, så ligger Mattheus altså solidt plantet med numsen nedad.

Planen er nu at jeg skal til jordemor igen om 14 dage, for at tjekke om han har vendt sig, og ellers skal jeg viderstilles til en vending.

Jeg håber virkelig at han vælger at ligge sig ned med hovedet, inden jeg skal afsted næste gang. Jeg vil under ingen omstændigheder (kun hvis det virkelig er sidste udvej) have et kejsersnit. Jeg ville virkelig, som i VIRKELIG blive ked af det hvis jeg skal det 🙁 årh sikke mange tanker omkring fødslen der pludselig dukker op, for hvad nu hvis?

Jeg ser altid de værste signarier for mig (specielt nu hvor jeg er så hormonella – hehe), men som regel så løser det sig alligevel.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan et kejsersnit forløber sådan helt 100, men jeg kunne forstille mig det noget i retningen af, at jeg ikke kan holde vores søn, lige når han kommer ud af maven – og for mig, vil det være det værste signarie. Jeg elskede at holde Mads og Julie lige efter de var født, og tanken om at det kan (hvis det ikke løser sig) blive anderledes denne gang, gør mig så ked af det 🙁 øv altså…

Jeg krydser virkelig finger for at han enden vender sig af sig selv, eller at de får vendt ham så han bliver der, eller at de vender ham og sætter mig igang, så tæt på terminen som muligt.

Men nu må vi se tiden an, også bare håbe det bedste.

Er der nogle af jer der valgte at sædeføde i stedet for kejsersnit? jeg kunne godt tænke mig at høre omkring dette, OG JA… jeg er hurtig ude, men 1-2-3 så er jeg altså ved terminen.

Xoxo Brylle <3

 

 

Graviditeten og tankerne omkring (og ja jeg havde en del bekymringer)

19489677_10155571416056907_645568841_n

 

Som i læste i tidligere indlæg testede jeg positiv d. 27 november altså en uge ca. Før vi havde prøvet i 2 år.

Vi var ellevilde, dog troede Jesper ikke helt på testen da den kun var ganske svag, men jeg kunne mærke i mig selv at denne var god nok

Jeg valgte at købe de helt dyre teste hvor der jo står noget i retning af “negativ eller positiv” og da den så viste positiv med skrift – var Jesper endelig overbevist  også kunne han jo ikke få armene ned, fordi så gik det pludselig op for ham, at om 8 måneder skulle han altså til at være far

Eftersom vi havde været i fertilitetsbehandling, var chancen for tvillinger jo en del større (og ikke for at være en dårlig person eller noget, så ønskede vi kun, at der kom en) – men vi skulle som sagt til scanning i uge 6 hvor hjertet var begyndt at slå, og alt så så fint ud og der var kun 1 lille baby

Juleaften 2016 nærmede sig, og det var selvfølgelig oplagt at fortælle familien det som en julegave, og alle blev så glade for vores vejene, det var en dejlig dag

Natten til d. 1 januar 2017 offentliggjorde vi som sagt graviditeten, og vi har bare fået så meget positiv respons på det, og jeg føler virkelig at i alle har været så glade på vores vejene, og at folk også havde håbet på at vi fik fælles barn – så kæmpe tak for den støtte i alle har givet os!

Hvis i har fulgt med på enten min Instagram: louise_brylle, Facebook side: Louise Brylle – fra de unge mødre eller selvfølgelig også de unge mødre sæsonen der lige har været her til foråret, jamen så ved i også hvordan graviditeten har forløbet hos mig, så der er ikke så meget i forhold til det at fortælle jer udover…

Bekymringerne:

Som mange godt ved, så går jeg sygemeldt og har gjort det siden Marts, grundet bækkenløsning.  Jeg døjer hver dag med smerter, og somme tider gør det så ondt, at jeg knap kan holde tårerne tilbage – det er en pestilens at have. – det hæmmer så meget min hverdag, at nogle dage må jeg ligge i sengen for at slappe af, hvis jeg ved vi skal ud og gå dagen efter, eller skal på tur

Da jeg ventede Mads, havde jeg også bækkenløsning, dog ikke så slemt at jeg ikke kunne være til – hvorimod i Julies graviditet, var jeg sengeliggende de sidste 3 måneder, hvilket påvirkede mig så meget, og det påvirkede mit forhold til Mads da han jo kun var ganske lille på det tidspunkt. Nogle undre sig måske over at jeg har sagt i serien at jeg har en anden tilknytning til Julie, og det skyldes at jeg ikke kunne være der for Mads de 3 måneder, hvor han selvfølgelig blev mest fars dreng, og også efterfølgende efter jeg havde født Julie. Jeg kunne ikke slippe Julie fra mig, og jeg havde det så svært ved at andre skulle passe hende, hvilket igen jo resulterede i at Mads legede mest med far.

Jeg er så ked af det den dag i dag, at jeg har været ude for at være sengeliggende, men også at jeg på en måde har skubbet ham væk fra mig (ikke med vilje). Vi har dog et stærkt bånd til hinanden nu, men jeg kan tydeligt stærkt mærke at han stadig er meget fars dreng (hvilket jo også er helt okay) hvor Julie er meget mors pige.

Denne gang har jeg selvfølgelig gjordt mig så forfærdeligt mange tanker omkring hele situationen, og børnene er vitterligt med til alt. Julie og Mads skal ikke føle at de bliver skubbet til side til fordel for Mattheus, for det er ikke dem der har valgt at de skulle være storesøskende.

I og med at de har været med til alt fra starten, og været med til at vælge mange ting osv til ham, har det faktisk gjordt at de syntes det er sjovt at skulle ud og finde ting til lillebror. F.eks. Igår da vi skulle pakke tasken til sygehuset, der har de også været med til at vælge hvad der skulle være af tøj til ham, og det gør det bare til en fælles ting det hele. Altså at det ikke bare er mig og Jesper der får et barn sammen, men at vi ALLE får en baby herhjemme, som vi skal passe på

På den måde vi har taklet hele situationen på, føler jeg virkelig at de oprigtig glæder sig lige så meget som vi gør. De spørger jævnligt hvornår Mattheus skal fødes, hvilket er fantastisk

Det er vigtigt at vores børn vokser op, og elsker hinanden og vil være der som søskende, uanset om de så er halv eller hel søskende! Det for os betyder intet og det må det heller ikke for dem, og det er kun os der kan lærer dem det

Tilbage til bækkenløsningen i denne graviditet; så valgte jeg jo at sygemelde mig allerede i Marts, og det gjorde jeg af 2 grunde. Grund nummer 1 var at jeg simpelthen ikke kunne holde til i bækkenet at køre turen til Esbjerg hver dag, det gjorde så ondt helt fra bækkenet og op, hvortil grund nummer 2 også lidt kommer ind. Grund nummer 2 var at jeg vidste, at hvis jeg endnu engang blev sengeliggende ved at overbelaste mit bækken for meget, så ville jeg ikke kunne være der for de 2 store – dette ville jeg på ingen måde have til at ske, ikke igen! Så jeg er bare så bekymret for sidste del af graviditeten her, for jeg ved ikke hvordan jeg har det i morgen, eller om en uge. Og igen, det er så vigtigt for mig at jeg kan være der for Mads og Julie, og at de ikke skal gå og bekymre deres små hoveder om mor har ondt. Men det er svært, rigtig svært – men smilet er på når de er der og jeg er der for dem, 100% af tiden, også må jeg lave det mindre “husligt” om dagen.

Så hvis nogen tænker; “arhhh, hvor Brylle dog tæller ned til terminen”, så er det af den simple grund at jeg endnu en dag, har stået oprejst for mine 2 store børn, og jeg endnu en dag kan være der for dem 100% uden at være sengeliggende

Xoxo Brylle

PS: Jeg er i dag 34+0 uger henne, så nu er der kun 42 dage til terminen

Starten på de 2 år med negativ graviditetsteste

Lige en rettelse, jeg har skrevet 2015 og der skulle stå 2014 i det tidligere indlæg, det vil sige at Jesper og jeg havde været sammen i 1,5 år på det tidspunkt, hvor vi besluttede at smide p-pillerne (bare så folk ikke lige bliver forvirret)  – jeg tror allerede at jeg har ammehjerne – for jeg kan godt se jeg kludrede lidt i årstallene

Nåh men pyt nu med det! – vi smed som sagt p-pillerne d. 9 december 2014 og jeg ved ikke hvad vi havde af forventninger, men som sagt, så gik der jo længe før jeg blev gravid.

Månederne gik, og jeg havde købt mig fattig i både graviditetsteste og ægløsningsteste. Og jeg brugte dem flittigt, for at følge med i både ægløsningen, men jeg holdt også øje med hvordan min cyklus var hver evig eneste måned. Samtidig med dette, brugte jeg appen “ladytimer” og jeg skrev vitterligt alt i den.

Da vi nåede til sommeren 2015 begyndte jeg stille og roligt at blive mere og mere ked af det. Flere og flere blev gravide, og hos os skete der bare INTET

Det var bare som om, at det ikke skulle lykkes for os.

Efteråret 2015, tror det må have været november, snakkede vi om, om jeg skulle starte op på p-piller igen. Det skulle nemlig også passe med min uddannelse ved siden af, og jeg vidste godt at hvis jeg blev gravid på det tidspunkt, så måtte jeg gå på barsel lige inden praktikken, plus at hvis det var vi skulle i fertilitetsbehandling, så skulle vi starte forfra med at prøve, grundet at jeg jo så var på p-piller igen, så jeg var meget i tvivl om hvad vi skulle gøre.

Vi valgte dog stadig bare at “prøve” uden at “prøve” eller hvad man nu siger, også måtte det jo komme, hvis det kom.

Da vi nåede til foråret 2016 og det stadig intet var sket, begyndte jeg at mindste alt håbet for en baby. Så vi valgte at tage skridtet og søge om hjælp via lægen.

Jeg kan huske da jeg sad ved min læge, at jeg græd og var så ulykkelig – for det eneste jeg ville var jo at gøre Jesper til far, men jeg følte virkelig at jeg havde svigtet ham måned efter måned med en negativ graviditetstest, og at det hele var min skyld.

Jesper har været så støttende, og så skøn i alle de måneder, og jeg kunne ikke elske ham mere for at være den person han er!

Vi fik straks en henvisning sendt videre til Aabenraa fertilitetsklinik, men ventetiden var lang. Vi havde fået en tid 2-3 måneder efter henvisningen, grundet lang kø, så nu var det bare at vente til det første møde.

Juni 2016 kommer vi til det første møde, og undersøgelser. Samt at vi skulle igennem en masse undersøgelser hos egen læge, blodprøver mv. For at se om vi var “raske”, hvilket vi jo var – og ingen af os fejlede noget .

Vi måtte yderligere vente, da vi landede midt i sommerferien og de derfor havde lukket, så vi skulle igen til møde i august.

Dette møde, skulle vise sig at være starten på noget helt fantastisk!

September måned 2016 var første måned i fertilitetsbehandling. Jeg havde nogle indsprøjtninger (ind i maven) og piller som jeg skulle tage, for at producere flere æg, også skulle man til scanning omkring ægløsningstiden (midt på måneden). Der måtte nemlig ikke være for mange æg, da det så kunne gå hen og blive farligt at blive insemineret.

Alt gik som det skulle, men dog endte det med en negativ test denne måned. Så vi skulle starte forfra i oktober.

I oktober, får jeg pludselig mange smerter, og må tage hjem fra min praktik for at komme til scanning. Vi finder så ud af at jeg havde en stor blodansamling – så jeg skulle udskrabes, og derved måtte vi afbryde den måned med insemination.

November skulle jeg starte op igen for 3 gang, og alt forløb som det skulle, og jeg blev insemineret d. 15 november.

Jesper og jeg, snakkede omkring december, fordi chancen for at jeg skulle være blevet gravid, var ikke stor, så vi måtte tage vores forholdsregler – da vi jo godt vidste at min ægløsning ville ligge midt i julen hvor klinikken havde lukket. Vi besluttede os for at skulle fortsætte forløbet i januar 2017.

Men… men… men!!!

Så langt nåede vi ikke! – d. 27 november – skulle jeg teste (det skulle man hver måned på den dag menstruationen skulle komme) men så skete det utænkelige!!

Graviditetstesten var POSITIV! En uge før vi havde prøvet i 2 år stod vi altså med en positiv test, og kunne slet ikke forstå det. Det var endelig lykkes for os!

En lang hård kamp, med hormoner, tårer, frustration, og intet håb – var nu byttet ud med glæde, glædestårer og et håb om at få en baby!

Det var så fantastisk – og jeg glemmer aldrig den dag – og jeg er sikker på at det hele var meningen, at vi først skulle blive gravide nu, selvom det har været en lang ventetid!

19458241_10155562553701907_925751231_n

(Lige et scanningsbillede fra uge 6 i graviditeten, hvor der var fin med hjerteblink d. 15 December 2016)

Indlægget blev lidt længere end jeg havde regnet med, men det er svært at koge næsten 2 år ned, på få ord.

Jeg håber at dette indlæg, kan hjælpe nogle andre med at have håb om at det nok skal lykkes! Jeg håber inderligt at til dem der sidder derude og prøver og prøver, bliver ved med at kæmpe! Det er en lang kamp, og den er hård, men i sidste ende er den ALT værd!

I må alle have en dejlig lørdag!

Xoxo Brylle

Forhistorie: En “lille” histore, om beslutningen og tankerne om flere børn – starten på 2 års træls kamp.

Jesper og jeg blev som alle ved forelsket og flyttede ret hurtig sammen tilbage i 2013. Vi havde det fantastisk og han vidste at da han valgte mig, at jeg på ingen måde ønskede flere børn, hvilket han fuldt ud accepterede fra dag 1. Dog som dagene, månederne gik ja selv år, havde vi både gode og knap så gode tider, dog efter 2 år sammen og vi stadig var hos hinanden trods, vidste vi med sikkerhed at det skulle være os sammen.

Jesper er en fantastisk papfar til Mads og Julie, han gør vitterligt ALT for dem, han forguder og elsker dem og ligeså vel gør de omvendt. Man kan godt sige, at efter de første 2 år sammen, så begyndte tingene at falde 100% på plads for os alle ❤️

Dagene gik (efterår 2015) og jeg fik mere og mere tankerne på baby, og tankerne samt ideen omkring at kunne fuldende vores lille familie sammen, men jeg ville jo ikke have flere børn?! det er jo heller IKKE en dans på røde roser at få børn sammen! OG behøver man egentlig have børn sammen, for at have en familie?!

D. 9 december 2015, havde mig og Jesper en laaaang snak omkring alle de ting jeg gik med, og hvad han tænke omkring det hele, og et sted midt i vores samtale, kunne jeg mærke at det var det rigtige at gøre, lige præcis nu – inden børnene blev alt for store til at kunne få noget ud af lillebror/søster. Jesper spurgte selvfølgelig flere gange den aften om jeg var sikker, og jeg var sten sikker!

Idet jeg siger at jeg er sikker, går Jesper ud på badeværelset, og tager mine p-piller og står ved skraldespanden – kigger mig i øjenene og spørger endnu engang: er du 100% sikker på det her?, hvortil jeg svare med en kærligt smil til ham: JA, jeg vil have et barn med dig! ❤️

Så folkens d. 9 december 2015 var den dag, vi traf beslutningen om et ønskebarn sammen, og ja – som i jo selv kan regne ud – så er det ved at være lææænge siden, og herefter kommer den trælse kamp om at blive gravid, som i vil komme til at høre nærmere omkring i et andet blogindlæg.

Xoxo Brylle ❤️

Nu starter jeg bloggen op igen

Nåh folkens, jeg tænker det er på tide at starte bloggen op igen – da der sker så mange dejlige ting nu og ja så lige om lidt (48 dage til termin) melder Mattheus sin ankomst – forhåbentlig 😂

Jeg jeg vil fortælle jer i et andet blogindlæg, her en af dagene – fra start da vi besluttede at smide p-pillerne og hele det lange forløb. Omkring hvad vi er gået igennem, da det har været et meget smukt, men også hårdt forløb for både Jesper og jeg, at nå hertil hvor vi endelig er og snart bliver beriget med en lille ny til familien 💙

Også vil jeg løbende fortælle hvordan graviditeten går, hvordan det går med de 2 store dejlig børn og selvfølgelig også alt andet godt ❤️

Jeg håber i vil følge med 😄

Xoxo Brylle ❤️

Dag 9 på C9 + Det endelige resultat!

13161292_10154211199386907_1570951457_o
 

Hold nu op nogle skønne dage jeg har haft! Jeg føler mig virkelig godt tilpas i min egen krop, og jeg er så stolt og tilfreds med resultatet på de her 9 dage! 👏

Jeg er SÅ klar til at fortsætte kampen, så som jeg har nævnt tidligere har jeg nemlig bestilt F1 som er efterfølgeren på C9, og den ankom i dag! Weeeee! 😄👏

13199116_10154211200586907_1293348_o13112687_10154211200496907_1805435868_o

Jeg starter på F1 på mandag, jeg kan næsten ikke vente med at komme igang! 😄

I dag skulle jeg jo som sagt veje mig, og alt i alt har jeg tabt mig 3kg – jeg er sååååå glad! Hold nu kæft det er fedt altså! ♥️♥️♥️

Og som jeg jo lovede, har jeg taget før og efter billede af mig selv, og billedet taler vidst for sig selv! Jeg er i hvertfald skrumpet lidt ind 😂👌

13199187_10154211200706907_234809840_o

Når men aftens menu bestod bare af noget ganske simpelt, en lækker sandwich og rugbrød:

Grov stykke 62g 171kcal – flødeost Buko 25% 45g 113kcal – røget laks 50g 80kcal – levebrød rugbrød 45g 92kcal – kylling pølse 26g 92kcal = 484kcal
13147956_10154211199271907_1214124506_o

Det har virkelig været så dejlig at være på C9, jeg føler mig helt “ny” indvendig! Jeg er ikke oppustet mere, og det er som om min mave bare har fundet sig godt tilpas i den mængde mad jeg får nu, amen jeg er så glad for at have fået det her kickstart, fordi nu er jeg SÅ klar til at tabe mig de 8-10 kg som jeg mangler, det er nu det rigtige “arbejde” kommer.. Men jeg er SÅ klar!

Der vil selvfølgelig være opdatering herinde, dog ikke ligeså ofte som jeg har gjort med C9, men i vil kunne følge med i hvad jeg laver og hvor meget jeg har tabt osv. og der skal nok komme nogle billeder eller 10 😉 Så jeg håber i vil følge med mig! ♥️♥️♥️

I må alle have en fantastisk weekend!

Xoxo Brylle! ♥️

Dag 8 på C9

Årh kender i det – at man er total afkræftet og orker bare ingenting?! Sådan en dag har jeg godt nok haft i dag – virkelig dovne dag! 😅

Men på trods af at have lavet “næsten” ingenting fik jeg da slået alt græsset imens børnene cyklede rundet og rundt og rundt 😄 Vi valgte at tage støttehjulene af begge cykler, Mads’s støttehjul sad dog helt oppe så han ikke brugte dem, han har bare ikke været tryk ved at få dem af før nu.. Og Julie lærte virkelig hurtigt at cykle uden – så nu fiser de begge to rundt 😄

13148064_10154208824266907_985806652_o 13128635_10154208824196907_574311392_o

Jeg tog meget nem aftensmad i dag, så det bare bønner, kylling og creme fraiche: Lille kyllingefilet 152g 161kcal – Bønner 101g 35kcal – Creme Fraiche 100g 190kcal = 386kcal

13170744_10154208824506907_1461463062_o

Jeg har aldrig kunne nænne og klippe Julie fordi hun har sådan noget tyndt, tyndt baby-hår, men i dag skulle det være, så der blev klippet 10 cm af – hvor blev hun fin! 😍

13170518_10154208828706907_866529913_o13169798_10154208828941907_1224577781_o

Nu skal børnene puttes også skal der slappes af med en film! ♥️

Xoxo Brylle! ♥️

(Hvis du er interesseret i at prøve C9 eller hører nærmere omkring det, er du velkommen til at kontakte mig i en PB på facebook profilen: Louise Brylle – De Unge Mødre)