Igår var en af de dage hvor man bare føler at man intet kan. Jeg er 37 uger henne i dag – og føler mig så højgravid som jeg overhovedet kan være efterhånden. Det gør ondt, kraftige plukveer og er lettere irritabel

Jeg måtte krybe til korset og indrømme at jeg ikke kunne overskue tingene igår, så børnene tog en overnatning hos svigerforældrene imens Jesper var på arbejde.

Øv hvor jeg bare føler mig som en dårlig mor PT!  – Jeg ville ønske at jeg kunne være super mor, men jeg må blankt erkende at det bliver svære og svære jo tættere på terminen jeg kommer!

Lige nu ville jeg ønske at vandet gik eller at der kom veer så jeg kunne få graviditeten overstået – ikke mindste på grund af smerterne, men også for de store børns skyld.

På den anden side, prøver jeg virkelig ihærdigt at nyde graviditeten, fordi det netop er sidste gang jeg kommer til at opleve det – så jeg sidder med fuldstændig blandede følelser.

Tror det er meget godt at Jesper har sørget for at jeg fik en dag, hvor jeg kun skulle tænke på at pleje mig selv – han er simpelthen så fantastisk i den situation!

Nåh men det er jo så, sådan tingene står til lige PT – jeg er højgravid, føler mig som en dårlig mor, kan intet overskue og vil ønske de næste 3 uger går stærkt – det er vel okay at føle sådan engang i mellem – man forfanden det er svært at indrømme!

Men i dag, skal nok blive en god dag – vi skal nemlig til scanning, ind for at se mindstemanden – og ikke mindst for at se hvordan han ligger. Så nu er dagen endelig kommet, hvor vi kan få en afklaring på om jeg skal igennem et vendingsforsøg eller om han bare ligger som han skal – så jeg er faktisk lidt nervøs, men samtidig – så glæder jeg mig bare så meget til at se ham igen!  Ikke mindst så glæder jeg mig til børnene bliver hentet senere i dag, hvor de skal have en masse kys og krammer

Xoxo Brylle

Det vil sige; Vi handler jo kun (så vidt muligt) en gang i ugen, og det er søndag, hvor vi alle aftaler hvad der skal på menuen i løbet af ugen også bliver der handlet ind til det. Mads må vælge hvad han vil lave af aftensmad om mandagen, og dette skulle gerne være en ret til 2 dage, i denne uge fik vi F.eks. Tomatsuppe i 2 dage.

Vores familieaften gå ud på; Mads laver det aftensmad han har valgt om mandagen, dækker på bordet, stiller på bordet, tager af bordet efter spisen og stiller i opvaskemaskinen samt går ud med skraldespanden. Når det så er gjort og vi har hygget og snakket omkring den gode mad, så plejer jeg lige at få et kop kaffe, hvor børnene kan se en lille halv times tegnefilm.

Derefter er der hygge… Vi sidder os til bords og spiller et brætspil allesammen, der vil altid være lidt hygge til i form af kage, frugt, nødder eller andet de lige har valgt der skal være til – også spiller vi en halv time – 3 kvarters tid – og det er simpelthen så hyggeligt.

Ingen tegnefilm, PlayStation, iPad, telefoner eller andet, det er bare at nyde hinanden, snakke og være sammen!

Jeg tror simpelthen ikke vi har valgt noget der var bedre, end familieaftnerne!

I går var det onsdag og det vil sige, det var Julies dag til at lave aftensmad og på en måde være i fokus. Her var retten hjemmelavet pizza, så det skulle hun selvfølgelig stå og lave  – det er så dejligt at se at de er så stolte over deres mad, også hjælper det også dem senere hen til at blive selvstændig i et køkken

Vi ELSKER de her familieaftner! Og det vil uden tvivl også fortsætte, da jeg syntes det er super vigtigt at være sammen, også selvom man har travle hverdage!

(I får lige lidt billeder fra igår hvor Julie stod for familieaftenen)

Xoxo Brylle

Nu starter Mads jo i 1 klasse efter sommerferien, og jeg ved jeg burde lade ham være mere selvstændig – men hold nu op det er svært at give slip på de punkter!

Dog syntes jeg, nu skulle det være nu! – jeg bliver nød til at hive mig selv lidt i nakkehårene og lade ham være den store dreng han faktisk efterhånden er

Så… i dag fik han sin første rigtige mobil som han både kan ringe og skrive fra – men det tager mig nok lidt tid og vende mig til. Jeg kan selvfølgelig godt se fordelene ved det, altså når de er hos deres far, at jeg så kan ringe direkte til Mads for at høre hvad de laver, eller hvis han er på legeaftaler, at jeg så kan få fat på ham.

Men hvor dælen blev min lille dreng pludselig af? Han kan jo både sende SMS og ringe!

Hvad tænker i? Er der et rigtigt tidspunkt på hvornår man tillader sine børn sådanne mobiler? Eller har i taget den på fornemmelsen, og købt når i følte de/i havde behovet for en?

Xoxo Brylle