Følelsen af at være en dårlig mor, lige PT!

11836639_1480045428955821_562615083848787181_n

 

I søndags havde jeg en dejlig dag, ikke så mange smerter og det var bare ren søndagshygge – både med biograf sammen med Jesper og børnene, og ud og spise med en veninde om aftenen.

Men igår!

Igår var en af de dage hvor man bare føler at man intet kan. Jeg er 37 uger henne i dag – og føler mig så højgravid som jeg overhovedet kan være efterhånden. Det gør ondt, kraftige plukveer og er lettere irritabel

Jeg måtte krybe til korset og indrømme at jeg ikke kunne overskue tingene igår, så børnene tog en overnatning hos svigerforældrene imens Jesper var på arbejde.

Øv hvor jeg bare føler mig som en dårlig mor PT!  – Jeg ville ønske at jeg kunne være super mor, men jeg må blankt erkende at det bliver svære og svære jo tættere på terminen jeg kommer!

Lige nu ville jeg ønske at vandet gik eller at der kom veer så jeg kunne få graviditeten overstået – ikke mindste på grund af smerterne, men også for de store børns skyld.

På den anden side, prøver jeg virkelig ihærdigt at nyde graviditeten, fordi det netop er sidste gang jeg kommer til at opleve det – så jeg sidder med fuldstændig blandede følelser.

Tror det er meget godt at Jesper har sørget for at jeg fik en dag, hvor jeg kun skulle tænke på at pleje mig selv – han er simpelthen så fantastisk i den situation!

Nåh men det er jo så, sådan tingene står til lige PT – jeg er højgravid, føler mig som en dårlig mor, kan intet overskue og vil ønske de næste 3 uger går stærkt – det er vel okay at føle sådan engang i mellem – man forfanden det er svært at indrømme!

Men i dag, skal nok blive en god dag – vi skal nemlig til scanning, ind for at se mindstemanden – og ikke mindst for at se hvordan han ligger. Så nu er dagen endelig kommet, hvor vi kan få en afklaring på om jeg skal igennem et vendingsforsøg eller om han bare ligger som han skal – så jeg er faktisk lidt nervøs, men samtidig – så glæder jeg mig bare så meget til at se ham igen!  Ikke mindst så glæder jeg mig til børnene bliver hentet senere i dag, hvor de skal have en masse kys og krammer

Xoxo Brylle

Resultatet af jordemorbesøget i dag – hvordan ligger han i maven?


Hej alle 👋🏼

Jeg var i dag til jordemor, da jeg jo for små 14 dage siden fik at vide at Mattheus altså ligger med numsen nedad – hvilket jo gav mig så ufattelige mange bekymringer i forhold til hvad der så skulle ske videre frem.

Jeg kommer så til jordemor og får lagt mig ned, hun undersøger flere gange hvordan han ligger. Hun var næsten sikker på at han nu havde vendt sig og lagt sig klar, men fordi at jeg mærker spark eller møven mest nede ved underlivet, var hun alligevel ikke 100% sikker på det.

Så derfor bliver planen nu at jeg skal ind til en scanning her inden for kort tid (henvisningen er sendt i dag) for at være 100% sikre på om han har lagt sig som han skal.

Ulempen er nu, at jeg stadig har lidt bekymringer omkring, om han nu ikke har vendt sig, men fordelen er at vi får lov til at se vores lille dreng igen, og efter scanningen kan af/bekræfte den måde han ligger på – så det bliver spændende 💙

Jeg skal dog, hvis nu vandet går ligge mig ned og ringe 112, fordi vi jo netop ikke er 100% sikre, så nu må vi bare se tiden an.

Jeg fik også lige et skøn på hvad hun tror han vejer nu, og det bliver en god basse, for hun skønnede ham til omkring 3 kg allerede 😅 Så der kommer nok en lille tyk dreng, hvis jeg går helt til terminen eller efter 💙

Det var lige opdate, til dem der var nysgerrige på det hele 👏🏻

 

Xoxo Brylle ❤️

Vi har faste familieaftner, læs om det her.

Hverdagen kan godt gå hen og blive præget af for meget fjernsyn og andet, så da vi flyttede valgte vi at indfører familieaftner – for hvad er bedre end hygge og et slag ludo, med dem man elsker?

Hver mandag (Mads’ dag) og onsdag (Julies dag) er familieaftner hos os.

Det vil sige; Vi handler jo kun (så vidt muligt) en gang i ugen, og det er søndag, hvor vi alle aftaler hvad der skal på menuen i løbet af ugen også bliver der handlet ind til det. Mads må vælge hvad han vil lave af aftensmad om mandagen, og dette skulle gerne være en ret til 2 dage, i denne uge fik vi F.eks. Tomatsuppe i 2 dage.

Vores familieaften gå ud på; Mads laver det aftensmad han har valgt om mandagen, dækker på bordet, stiller på bordet, tager af bordet efter spisen og stiller i opvaskemaskinen samt går ud med skraldespanden. Når det så er gjort og vi har hygget og snakket omkring den gode mad, så plejer jeg lige at få et kop kaffe, hvor børnene kan se en lille halv times tegnefilm.

Derefter er der hygge… Vi sidder os til bords og spiller et brætspil allesammen, der vil altid være lidt hygge til i form af kage, frugt, nødder eller andet de lige har valgt der skal være til – også spiller vi en halv time – 3 kvarters tid – og det er simpelthen så hyggeligt.

Ingen tegnefilm, PlayStation, iPad, telefoner eller andet, det er bare at nyde hinanden, snakke og være sammen!

Jeg tror simpelthen ikke vi har valgt noget der var bedre, end familieaftnerne!

I går var det onsdag og det vil sige, det var Julies dag til at lave aftensmad og på en måde være i fokus. Her var retten hjemmelavet pizza, så det skulle hun selvfølgelig stå og lave  – det er så dejligt at se at de er så stolte over deres mad, også hjælper det også dem senere hen til at blive selvstændig i et køkken

Vi ELSKER de her familieaftner! Og det vil uden tvivl også fortsætte, da jeg syntes det er super vigtigt at være sammen, også selvom man har travle hverdage!

(I får lige lidt billeder fra igår hvor Julie stod for familieaftenen)

19858561_10155607709136907_243699394_n

19758191_10155607710696907_442091594_n

19873847_10155607709356907_338330618_n

19883492_10155607711931907_1110048115_n

19866287_10155607713066907_1908389435_n

19849051_10155607713416907_230574680_n

19873919_10155607713716907_474053087_n

(Også er det tid til at spille)

19858666_10155607714031907_1960704438_n

19849213_10155607714511907_1620046341_n

Selvom det i nogens hverdag, kan være svært at finde tiden til det, så er det bare så super vigtigt at man sætter sig ned som familie og snakker sammen og er sammen. Hos os kommer børnene selvfølgelig en halv time senere i seng de dage vi har familieaften, men så har vi også brugt aftenen på hinanden og hinandens selskab, også kan børnene og os voksne gå i seng med et smil på læben <3

Xoxo Brylle

Børn og mobil – hvornår er det okay at de får en?

Mads har i længe plaget om at få en mobil, og jeg har trukket den så længe som muligt, da jeg syntes han kun er et lille barn endnu.

Men hvornår er tiden egentlig inde til at de får en? Er der et rigtig eller forkert svar på det?

Nu starter Mads jo i 1 klasse efter sommerferien, og jeg ved jeg burde lade ham være mere selvstændig – men hold nu op det er svært at give slip på de punkter!

Dog syntes jeg, nu skulle det være nu! – jeg bliver nød til at hive mig selv lidt i nakkehårene og lade ham være den store dreng han faktisk efterhånden er

Så… i dag fik han sin første rigtige mobil som han både kan ringe og skrive fra – men det tager mig nok lidt tid og vende mig til. Jeg kan selvfølgelig godt se fordelene ved det, altså når de er hos deres far, at jeg så kan ringe direkte til Mads for at høre hvad de laver, eller hvis han er på legeaftaler, at jeg så kan få fat på ham.

Men hvor dælen blev min lille dreng pludselig af? Han kan jo både sende SMS og ringe!

img_4294

Hvad tænker i? Er der et rigtigt tidspunkt på hvornår man tillader sine børn sådanne mobiler? Eller har i taget den på fornemmelsen, og købt når i følte de/i havde behovet for en?

Xoxo Brylle