Årh nej, hvad nu hvis?

 

I dag var jeg til jordemor 34+1, og som nogen kunne læse på min Instagram, så ligger Mattheus altså solidt plantet med numsen nedad.

Planen er nu at jeg skal til jordemor igen om 14 dage, for at tjekke om han har vendt sig, og ellers skal jeg viderstilles til en vending.

Jeg håber virkelig at han vælger at ligge sig ned med hovedet, inden jeg skal afsted næste gang. Jeg vil under ingen omstændigheder (kun hvis det virkelig er sidste udvej) have et kejsersnit. Jeg ville virkelig, som i VIRKELIG blive ked af det hvis jeg skal det 🙁 årh sikke mange tanker omkring fødslen der pludselig dukker op, for hvad nu hvis?

Jeg ser altid de værste signarier for mig (specielt nu hvor jeg er så hormonella – hehe), men som regel så løser det sig alligevel.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan et kejsersnit forløber sådan helt 100, men jeg kunne forstille mig det noget i retningen af, at jeg ikke kan holde vores søn, lige når han kommer ud af maven – og for mig, vil det være det værste signarie. Jeg elskede at holde Mads og Julie lige efter de var født, og tanken om at det kan (hvis det ikke løser sig) blive anderledes denne gang, gør mig så ked af det 🙁 øv altså…

Jeg krydser virkelig finger for at han enden vender sig af sig selv, eller at de får vendt ham så han bliver der, eller at de vender ham og sætter mig igang, så tæt på terminen som muligt.

Men nu må vi se tiden an, også bare håbe det bedste.

Er der nogle af jer der valgte at sædeføde i stedet for kejsersnit? jeg kunne godt tænke mig at høre omkring dette, OG JA… jeg er hurtig ude, men 1-2-3 så er jeg altså ved terminen.

Xoxo Brylle <3