Graviditeten og tankerne omkring (og ja jeg havde en del bekymringer)

 

Som i læste i tidligere indlæg testede jeg positiv d. 27 november altså en uge ca. Før vi havde prøvet i 2 år.

Vi var ellevilde, dog troede Jesper ikke helt på testen da den kun var ganske svag, men jeg kunne mærke i mig selv at denne var god nok

Jeg valgte at købe de helt dyre teste hvor der jo står noget i retning af “negativ eller positiv” og da den så viste positiv med skrift – var Jesper endelig overbevist  også kunne han jo ikke få armene ned, fordi så gik det pludselig op for ham, at om 8 måneder skulle han altså til at være far

Eftersom vi havde været i fertilitetsbehandling, var chancen for tvillinger jo en del større (og ikke for at være en dårlig person eller noget, så ønskede vi kun, at der kom en) – men vi skulle som sagt til scanning i uge 6 hvor hjertet var begyndt at slå, og alt så så fint ud og der var kun 1 lille baby

Juleaften 2016 nærmede sig, og det var selvfølgelig oplagt at fortælle familien det som en julegave, og alle blev så glade for vores vejene, det var en dejlig dag

Natten til d. 1 januar 2017 offentliggjorde vi som sagt graviditeten, og vi har bare fået så meget positiv respons på det, og jeg føler virkelig at i alle har været så glade på vores vejene, og at folk også havde håbet på at vi fik fælles barn – så kæmpe tak for den støtte i alle har givet os!

Hvis i har fulgt med på enten min Instagram: louise_brylle, Facebook side: Louise Brylle – fra de unge mødre eller selvfølgelig også de unge mødre sæsonen der lige har været her til foråret, jamen så ved i også hvordan graviditeten har forløbet hos mig, så der er ikke så meget i forhold til det at fortælle jer udover…

Bekymringerne:

Som mange godt ved, så går jeg sygemeldt og har gjort det siden Marts, grundet bækkenløsning.  Jeg døjer hver dag med smerter, og somme tider gør det så ondt, at jeg knap kan holde tårerne tilbage – det er en pestilens at have. – det hæmmer så meget min hverdag, at nogle dage må jeg ligge i sengen for at slappe af, hvis jeg ved vi skal ud og gå dagen efter, eller skal på tur

Da jeg ventede Mads, havde jeg også bækkenløsning, dog ikke så slemt at jeg ikke kunne være til – hvorimod i Julies graviditet, var jeg sengeliggende de sidste 3 måneder, hvilket påvirkede mig så meget, og det påvirkede mit forhold til Mads da han jo kun var ganske lille på det tidspunkt. Nogle undre sig måske over at jeg har sagt i serien at jeg har en anden tilknytning til Julie, og det skyldes at jeg ikke kunne være der for Mads de 3 måneder, hvor han selvfølgelig blev mest fars dreng, og også efterfølgende efter jeg havde født Julie. Jeg kunne ikke slippe Julie fra mig, og jeg havde det så svært ved at andre skulle passe hende, hvilket igen jo resulterede i at Mads legede mest med far.

Jeg er så ked af det den dag i dag, at jeg har været ude for at være sengeliggende, men også at jeg på en måde har skubbet ham væk fra mig (ikke med vilje). Vi har dog et stærkt bånd til hinanden nu, men jeg kan tydeligt stærkt mærke at han stadig er meget fars dreng (hvilket jo også er helt okay) hvor Julie er meget mors pige.

Denne gang har jeg selvfølgelig gjordt mig så forfærdeligt mange tanker omkring hele situationen, og børnene er vitterligt med til alt. Julie og Mads skal ikke føle at de bliver skubbet til side til fordel for Mattheus, for det er ikke dem der har valgt at de skulle være storesøskende.

I og med at de har været med til alt fra starten, og været med til at vælge mange ting osv til ham, har det faktisk gjordt at de syntes det er sjovt at skulle ud og finde ting til lillebror. F.eks. Igår da vi skulle pakke tasken til sygehuset, der har de også været med til at vælge hvad der skulle være af tøj til ham, og det gør det bare til en fælles ting det hele. Altså at det ikke bare er mig og Jesper der får et barn sammen, men at vi ALLE får en baby herhjemme, som vi skal passe på

På den måde vi har taklet hele situationen på, føler jeg virkelig at de oprigtig glæder sig lige så meget som vi gør. De spørger jævnligt hvornår Mattheus skal fødes, hvilket er fantastisk

Det er vigtigt at vores børn vokser op, og elsker hinanden og vil være der som søskende, uanset om de så er halv eller hel søskende! Det for os betyder intet og det må det heller ikke for dem, og det er kun os der kan lærer dem det

Tilbage til bækkenløsningen i denne graviditet; så valgte jeg jo at sygemelde mig allerede i Marts, og det gjorde jeg af 2 grunde. Grund nummer 1 var at jeg simpelthen ikke kunne holde til i bækkenet at køre turen til Esbjerg hver dag, det gjorde så ondt helt fra bækkenet og op, hvortil grund nummer 2 også lidt kommer ind. Grund nummer 2 var at jeg vidste, at hvis jeg endnu engang blev sengeliggende ved at overbelaste mit bækken for meget, så ville jeg ikke kunne være der for de 2 store – dette ville jeg på ingen måde have til at ske, ikke igen! Så jeg er bare så bekymret for sidste del af graviditeten her, for jeg ved ikke hvordan jeg har det i morgen, eller om en uge. Og igen, det er så vigtigt for mig at jeg kan være der for Mads og Julie, og at de ikke skal gå og bekymre deres små hoveder om mor har ondt. Men det er svært, rigtig svært – men smilet er på når de er der og jeg er der for dem, 100% af tiden, også må jeg lave det mindre “husligt” om dagen.

Så hvis nogen tænker; “arhhh, hvor Brylle dog tæller ned til terminen”, så er det af den simple grund at jeg endnu en dag, har stået oprejst for mine 2 store børn, og jeg endnu en dag kan være der for dem 100% uden at være sengeliggende

Xoxo Brylle

PS: Jeg er i dag 34+0 uger henne, så nu er der kun 42 dage til terminen