Starten på de 2 år med negativ graviditetsteste

Lige en rettelse, jeg har skrevet 2015 og der skulle stå 2014 i det tidligere indlæg, det vil sige at Jesper og jeg havde været sammen i 1,5 år på det tidspunkt, hvor vi besluttede at smide p-pillerne (bare så folk ikke lige bliver forvirret)  – jeg tror allerede at jeg har ammehjerne – for jeg kan godt se jeg kludrede lidt i årstallene

Nåh men pyt nu med det! – vi smed som sagt p-pillerne d. 9 december 2014 og jeg ved ikke hvad vi havde af forventninger, men som sagt, så gik der jo længe før jeg blev gravid.

Månederne gik, og jeg havde købt mig fattig i både graviditetsteste og ægløsningsteste. Og jeg brugte dem flittigt, for at følge med i både ægløsningen, men jeg holdt også øje med hvordan min cyklus var hver evig eneste måned. Samtidig med dette, brugte jeg appen “ladytimer” og jeg skrev vitterligt alt i den.

Da vi nåede til sommeren 2015 begyndte jeg stille og roligt at blive mere og mere ked af det. Flere og flere blev gravide, og hos os skete der bare INTET

Det var bare som om, at det ikke skulle lykkes for os.

Efteråret 2015, tror det må have været november, snakkede vi om, om jeg skulle starte op på p-piller igen. Det skulle nemlig også passe med min uddannelse ved siden af, og jeg vidste godt at hvis jeg blev gravid på det tidspunkt, så måtte jeg gå på barsel lige inden praktikken, plus at hvis det var vi skulle i fertilitetsbehandling, så skulle vi starte forfra med at prøve, grundet at jeg jo så var på p-piller igen, så jeg var meget i tvivl om hvad vi skulle gøre.

Vi valgte dog stadig bare at “prøve” uden at “prøve” eller hvad man nu siger, også måtte det jo komme, hvis det kom.

Da vi nåede til foråret 2016 og det stadig intet var sket, begyndte jeg at mindste alt håbet for en baby. Så vi valgte at tage skridtet og søge om hjælp via lægen.

Jeg kan huske da jeg sad ved min læge, at jeg græd og var så ulykkelig – for det eneste jeg ville var jo at gøre Jesper til far, men jeg følte virkelig at jeg havde svigtet ham måned efter måned med en negativ graviditetstest, og at det hele var min skyld.

Jesper har været så støttende, og så skøn i alle de måneder, og jeg kunne ikke elske ham mere for at være den person han er!

Vi fik straks en henvisning sendt videre til Aabenraa fertilitetsklinik, men ventetiden var lang. Vi havde fået en tid 2-3 måneder efter henvisningen, grundet lang kø, så nu var det bare at vente til det første møde.

Juni 2016 kommer vi til det første møde, og undersøgelser. Samt at vi skulle igennem en masse undersøgelser hos egen læge, blodprøver mv. For at se om vi var “raske”, hvilket vi jo var – og ingen af os fejlede noget .

Vi måtte yderligere vente, da vi landede midt i sommerferien og de derfor havde lukket, så vi skulle igen til møde i august.

Dette møde, skulle vise sig at være starten på noget helt fantastisk!

September måned 2016 var første måned i fertilitetsbehandling. Jeg havde nogle indsprøjtninger (ind i maven) og piller som jeg skulle tage, for at producere flere æg, også skulle man til scanning omkring ægløsningstiden (midt på måneden). Der måtte nemlig ikke være for mange æg, da det så kunne gå hen og blive farligt at blive insemineret.

Alt gik som det skulle, men dog endte det med en negativ test denne måned. Så vi skulle starte forfra i oktober.

I oktober, får jeg pludselig mange smerter, og må tage hjem fra min praktik for at komme til scanning. Vi finder så ud af at jeg havde en stor blodansamling – så jeg skulle udskrabes, og derved måtte vi afbryde den måned med insemination.

November skulle jeg starte op igen for 3 gang, og alt forløb som det skulle, og jeg blev insemineret d. 15 november.

Jesper og jeg, snakkede omkring december, fordi chancen for at jeg skulle være blevet gravid, var ikke stor, så vi måtte tage vores forholdsregler – da vi jo godt vidste at min ægløsning ville ligge midt i julen hvor klinikken havde lukket. Vi besluttede os for at skulle fortsætte forløbet i januar 2017.

Men… men… men!!!

Så langt nåede vi ikke! – d. 27 november – skulle jeg teste (det skulle man hver måned på den dag menstruationen skulle komme) men så skete det utænkelige!!

Graviditetstesten var POSITIV! En uge før vi havde prøvet i 2 år stod vi altså med en positiv test, og kunne slet ikke forstå det. Det var endelig lykkes for os!

En lang hård kamp, med hormoner, tårer, frustration, og intet håb – var nu byttet ud med glæde, glædestårer og et håb om at få en baby!

Det var så fantastisk – og jeg glemmer aldrig den dag – og jeg er sikker på at det hele var meningen, at vi først skulle blive gravide nu, selvom det har været en lang ventetid!

(Lige et scanningsbillede fra uge 6 i graviditeten, hvor der var fin med hjerteblink d. 15 December 2016)

Indlægget blev lidt længere end jeg havde regnet med, men det er svært at koge næsten 2 år ned, på få ord.

Jeg håber at dette indlæg, kan hjælpe nogle andre med at have håb om at det nok skal lykkes! Jeg håber inderligt at til dem der sidder derude og prøver og prøver, bliver ved med at kæmpe! Det er en lang kamp, og den er hård, men i sidste ende er den ALT værd!

I må alle have en dejlig lørdag!

Xoxo Brylle